Vis det fulde website

FinansWatch

Investeringsforeninger får klø af markedet i USA og Europa

Investeringsforeninger med fokus på amerikanske og europæiske aktier har generelt klaret sig dårligere, end hvis man havde investeret via passive fonde. Det skriver Berlingske Business.

I 2018 havde det været bedre at investere passivt i aktier fra Europa eller USA frem for via en dansk investeringsforening. Det skriver Berlingske Business. Ifølge avisen skyldes det især omkostningerne, som for første gang skal vises i årsopgørelserne til kunderne.

Ifølge Berlingske Business skabte medianen af 12 danske investeringsforeninger med fokus på amerikanske aktier i 2018 et afkast på minus 3,8 pct., mens et generelt indeks over amerikanske aktier endte i nul. Tilsvarende opnåede 17 fonde, der investerede i europæiske aktier, et medianafkast på minus 12,47 pct., mens markedet fik et afkast på minus på 10,37 pct.

I medianberegninger er de største tab ikke medregnet. For amerikanske aktier tilfaldt det en investeringsafdeling fra Lægernes Pension, der opnåede et minus på 22 pct.

"Første halvår var ikke tilfredsstillende, og hen over sommeren traf vi en beslutning om at gå fra aktiv til passiv forvaltning. Vi synes, at de kredsede ud og ind af for mange af de samme aktier og temaer, og de endte med for stærk koncentration i nogle bestemte aktier. Det kan ske, at en forvalter forelsker sig i nogle bestemte aktier, og vi fik ikke en tilfredsstillende forklaring," siger Søren Nielsen, investeringsdirektør i Lægernes Pension.

Uafhængige investeringsforeninger angriber bankers private banking-forretninger 

Kun få investeringsforeninger tjente penge til deres medlemmer i 2018

En ud af 27 kapitalforvaltere har klaret sig bedre end aktiemarkedet 

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs