Vis det fulde website

FinansWatch

Codan i organisationsændring: Fyrer og omrokerer it-ansatte

Et tocifret antal ansatte i Codan afskediges som følge af omstruktureringer på it-siden.

Foto: PR

Codan er nu klar med en større organisationsændring, skriver Insidebusiness. I Danmark berører det 47 it-medarbejdere, hvoraf halvdelen afskediges – de øvrige får nyt job andre steder i organisationen.

Ændringen handler om, at man vil samle Codans skandinaviske it-afdelinger i en afdeling i Sverige. CIO for Codan/Trygg-Hansa, Lars André, fortæller, at ændringerne er udtryk for en insourcing af Codans it-funktioner, fordi man samler alle aktiviteter i et nyt center i Malmø.

Samlet set skruer man op for det samlede antal medarbejdere med it-funktioner i den skandinaviske forretning fra 150 til 220.

"Det er en gennemførsel af vores it-strategi, som er faldet på plads nu. Vi har et helt andet ambitionsniveau med hensyn til digitalisering, vi har fokus på data og vil ændre vores systemer til gavn for kundeoplevelsen. Mest muligt af vores forretning skal være digital," udtaler Lars André til Insidebusiness.

Her er de mest velsmurte forsikringsselskaber i Danmark

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs