Vis det fulde website

FinansWatch

Genforsikringsselskab vil børsnotere datterselskab i London

Markedslederen Swiss Re bekræfter at ville sende datterselskab på børsen i London.

Foto: Arnd Wiegmann / Reuters / Ritzau Scanpix

Verdens største genforsikringsselskab, schweiziske Swiss Re, bekræfter ifølge Bloomberg News, at selskabet vil børsnotere datterselskabet Reassure Group på børsen i London.

I en meddelelse fredag oplyser Swiss Re, at selskabet venter, at forretningsenheden vil blive noteret på London Stock Exchange i juli.

Forretningsenheden bliver formentlig værdisat til mellem 3 mia. pund og 3,5 mia. pund, sagde selskabets finansdirektør, John Dacey, i februar.

En børsnotering vil give Reassure Group muligheder for at vokse yderligere gennem konsolidering af forretningsområdet "closed life and pension books", sagde selskabets administrerende direktør, Mark Hodges, tidligere på måneden.

Som en forberedelse til børsnoteringen vil selskabets hovedaktionærer - Swiss Re og MS&AD Insurance Group - booste enhedens kapital med 481 mio. pund, lyder det i en tidligere meddelelse fra Swiss Re.

Chef for global genforsikrer kalder på højere CO2-afgifter

Newzealandsk selskab bag dansk forsikringskrak opgiver modstand mod likvidation 

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs