Vis det fulde website

FinansWatch

Ringkjøbing Landbobank undersøger muligheden for at udstede Tier 2-kapital

Det vestjyske bank vil gerne optimere kapitalstrukturen og undersøger derfor muligheden for at udstede ny Tier 2-kapital.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Ringkjøbing Landbobank har påbegyndt en proces med at undersøge muligheden for at udstede ny Tier 2-kapital.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra banken tirsdag.

"Ringkjøbing Landbobank har som led i bestræbelserne på at sikre en løbende optimering af bankens kapitalstruktur besluttet at undersøge mulighederne for at udstede ny Tier 2-kapital," lyder det i meddelelsen.

Heraf fremgår det også, at banken har givet Nordea mandat til at foretage sondringer i markeder samt arrangere investormøder, og - i tilfælde af at der findes en tilfredsstillende interesse i markedet - forestå udbudsprocessen i samarbejde med Ringkjøbing Landbobank.

Tier 2-kapital anses for at være supplerende kapital. Med den supplerende kapital kan et institut sikre tilbagebetaling til indskyderne og foranstillede kreditorer, hvis en bank bliver insolvent.

Kursmål på Landbobanken sænkes 

Mangel på negative indlånsrenter giver dyrere udlån 

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs