Vis det fulde website

FinansWatch

Tilliden til bankerne dykker

De fleste danskere stoler mindre på bankerne, end de gjorde for fem år siden, viser ny undersøgelse. Nationalbankdirektør har advaret mod udviklingen.

Foto: Jens Dresling

Syv ud af ti danskere har i dag "mindre" eller "betydeligt mindre" tillid til bankerne end for fem år siden. Nationalbankdirektør Lars Rohde advarer mod udviklingen.

Det skriver Finans.

Det dystre billede er fremkommet i en Wilke-rundspørge lavet for brancheforeningen FSR - Danske Revisorer, og Nationalbankdirektøren opfordrer bankledelserne til at tage udfordringen alvorligt.

"Når tillid er brudt, er det ikke noget, man blot skal håbe på, kommer igen. Tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til," sagde Lars Rohde på FSR's årsmøde.

Han pegede samtidig på, at selv om man som bank ikke har været indblandet i en af de mange dårlige sager de senere år, så er det ikke en trøst i sig selv, for tillidsbrudet "smitter og rammer alle".

Ifølge Wilke er tilliden til bankerne "markant forværret" gennem den femårige periode både i befolkningen og blandt erhvervsvirksomhederne, skriver Finans.

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs