Vis det fulde website

FinansWatch

Mobilepay vil udvide platformen med nye initiativer

Mobilepay vil stå stærkere i konkurrencen med de store tech-giganter ved at udvide platformen med løsninger uden for betalingsøverførsler, skriver Børsen.

Foto: Jens Dresling

Mobilepay skal være mere end blot en betalingsløsning. I 2020 kommer der nogle nye initiativer, der vil udvide Mobilepay som platform til også at gælde "alt det rundt om betalingerne", siger Claus Bunkenborg, direktør i Mobilepay, til Børsen.

Det kunne eksempelvis være et samarbejde med butikker, der benytter sig af loyalitetsprogrammer, som ville kunne inkorporeres i Mobilepay. Et andet eksempel, topchefen fremhæver, er et større samarbejde med de mindste webshops.

"Foruden at sikre, at der sker en betaling, er vi også den relevante platform, hvor ting mødes. Forbrugerne gider ikke 20-30 loyalitets-apps. Her kan vi gøre en forskel og også gøre noget, som de globale løsningerne ikke kan," siger Claus Bunkenborg til Børsen.

De nye initiativer sker blandt andet på grund af presset fra tech-giganterne Apple, Google, og Facebook.

Mobilepay har i år passeret en milepæl, da Mobilepay for første gang har passeret 100 mia. kr. i overførsler i løbet af et år. Det oplyste Mobilepay, der er ejet af Danske Bank, i en pressemeddelelse fredag.

MobilePay runder 100 milliarder kroner i overførsler

Forbrugerrådet Tænk ønsker mere gennemsigtighed i Mobilepay

Ny Mobilepay-direktør: "Apple Pay er en reel konkurrent"

Mobilepay får ny topchef 

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbreve.
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
Der gik noget galt. Prøv venligst igen.

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs