Vis det fulde website

FinansWatch

Fuld fart under Merete Eldrups bestyrelseskarriere

Forhenværende TV2-chef Merete Eldrup bliver med formandsposten i Nykredit en sværvægter blandt bestyrelsesmedlemmer i Danmark; for nylig blev hun også formand for Københans Universitet. Du kan her læse om hendes bestyrelseskarriere og et stort portrætinterview om hendes 11 år som topchef i TV2.

Merete Eldrup | Foto: Stine Bidstrup/KULTUR

Merete Eldrup har med den kommende formandspost i Nykredit sat fuld fart under den bestyrelseskarriere, som hun bebudede i forbindelse med sin afsked som topchef for TV2. I et afskedsinterview med FinansWatchs søstermedie MediaWatch i juli 2019, hvor hun var i bestyrelserne i Nykredit, Rambøll og Gyldendal, sagde hun således:

"Og så blev jeg spurgt, om jeg ville være næstformand i Rockwool Fonden, og det var den, der ligesom gjorde, at jeg tænkte, at nu var det nok med at have et direktørjob. Jeg var i forvejen ude i at arbejde sene aftener og weekender for at få tid til det hele. Så det var anledningen, kan man sige.

Siden er jeg kommet med i bestyrelsen bag et selskab, der skal bygge lufthavne i Grønland (Kalaallit Airports International, red.) og (tænketanken, red.) Justitia. Derudover har jeg et par bobler, som jeg muligvis vil kaste mig over."

Spørgsmålet er, om det var så store bobler som formandsposter i Nykredit og for Københavns Universitet (KU), som hun tænkte på. KU oplyste således i december 2019, at Eldrup skulle være formand for universitet.

Hun forlod dog næstformandsposten i Gyldendals bestyrelse i august 2019. Det skete med henvisning til, at hun i 2020 ville indtræde i en konkurrerende virksomheds bestyrelse, altså Egmont.

Den tidligere TV 2-direktør forlod tv-selskabet i sommeren 2019 efter godt 11 år på posten. Før da var hun direktør i JP/Politikens Hus.

Du kan læse det store portrætinterview med Merete Eldrup om hendes 11-årige karriere i TV2 her

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs