Vis det fulde website

FinansWatch

Klumme: Det, der er billigt, kan blive dyrt, når stormen raser

Passive fonde er ikke vejen frem i en tid som nu, skriver Jan Eggertsen hos T. Rowe Price i ny klumme.

Jan Eggertsen | Foto: PR

Covid-19 har gjort 2020 til et ekstremernes år. Udover de tragiske tab af menneskeliv har vi oplevet sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser nærmest uden sidestykke. Også på aktiemarkederne har corona medført nogle af de kraftigste fald på børserne nogensinde. MSCI All World-indekset faldt i perioden fra 20. februar til 23. marts intet mindre end 33,6%.

Hurtigt blev der svaret igen på krisen med hjælpepakker, støtteordninger og politiske stimuli, hvilket medførte, at indekset igen tog et enormt spring på 27,8% opad frem til slutningen af ​​april. I dag står vi tæt på kursniveauerne fra før krisen, selvom de økonomiske nøgletal faktisk ser forfærdelige ud.

De enorme op- og nedture afspejler, at vi er på ukendt territorium. Samtidig står det i skærende kontrast til de mere end 10 foregående år med historisk lave udsving, hvor markederne samlet nærmest kun kendte en vej – opad - hvilket helt naturligt drev mange investeringer ind i passive fonde.

Specielt nu er det vigtigt at være aktiv

Lad mig slå fast, at passive indeks kan være rigtig fornuftige investeringsløsninger, men de er ikke svaret i en tid, hvor covid-19 vender op og ned på samfund, sundhed og finansielle markeder. Selvom meget af det tabte lige nu er vundet tilbage, er uroen langt fra ovre. Vi har for eksempel for nyligt set S&P 500-indekset falde med 5,9 pct. på én handelsdag.

Den udvikling gør aktive investeringer mere attraktive, end de har været længe.

Når afstanden mellem vinder- og taberaktier forøges, bliver det afgørende at gå ind og ud på det helt rigtige tidspunkt. Og når konkurser, massefyringer og redningspakker bliver hverdagskost, kræver det konkrete vurderinger og dyb indsigt frem for automatiseret handel i brede indeks.

Derfor kan et billigt, passivt investeringsprodukt som for eksempel en ETF let vise sig at være en dyr løsning i de urolige markeder, vi ser i øjeblikket. Det baserer jeg på følgende fire betragtninger:

Den første er den manglende korrelation mellem forventninger og den aktuelle tilstand. Usikkerheden reflekteret i volatilitetsindekset VIX satte i april ny all time high, og med så store udsving kan vi se, at aktiekurser hurtigt begynder at afvige fra virksomhedernes egentlige værdi. Lige nu ser vi aktiepriser, der afspejler langt lys og stor optimisme, samtidig med at et utal af virksomheder oplever de største tab nogensinde.

Det er ikke ubetinget dårligt, for det åbner nye investeringsmuligheder og belønner dem, der formår at spotte vinderne. Dem rammer man ikke ved et indkøb i supermarkedet med brede indeks, det kræver dygtige porteføljeforvaltere, der kan navigere i et volatilt landskab.

Det leder videre til den anden observation - at covid-19 har sat gang i både midlertidige og permanente skred, der rammer brancher meget forskelligt. Sundhedskrisen og den måde den påvirker vores adfærd har givet medvind til medicinalaktier, kommunikationsteknologi og online-handel. For eksempel har den store bevægelse fra fysiske butikker til webshops været kraftigt medvirkende til at sende Amazon-aktien op med 28 pct. i år, og mange aktive forvaltere har netop derfor overvægtet denne aktie i porteføljen.

Samtidig er flyproducenter, olieselskaber og banker blandt de hårdest ramte, og derfor vil en aktiv forvalter være særligt varsom over for fx Exxon Mobile og Boeing, der i år har tabt hhv. 35 og 30 pct. af deres børsværdi.

Investerer man passivt i brede indeks, vil man være nødt til at medtage mange af disse udsatte aktier – alene fordi de indgår i et bestemt indeks. Aktive forvaltere har frihed til at sige nej til taberaktier.

Zombievirksomheder dør

Den tredje udvikling, vi ser, er, at i krisetid bliver fårene skilt fra bukkene, ligesom det var tilfældet under finanskrisen. Det seneste årti er mange zombie-virksomheder blevet holdt kunstigt i live gennem lave låneomkostninger og oppustede aktiekurser via aktietilbagekøb.

Men kriser har det med at prikke hul på bobler og kalibrere børsforventninger med den virkelige verden. Og her er det de aktive forvalteres opgave at identificere, hvem der er stærke nok til at komme helskindet gennem krisen – og hvem der dør.

Aktiv bidrager til ansvarlighed

Fjerde og sidste betragtning handler om bæredygtighed og ansvarlighed, hvor jeg mener, at aktive forvaltere er bedre positioneret til at tage højde for faktorer som ESG, klima og bæredygtighed.

Passive fonde er typisk kun i stand til at ekskludere ud fra statiske kriterier. Det kan oftest være tobaks-, våben eller olieproducenter, mens aktive forvaltere kan gå skridtet længere og i højere grad analysere, sortere og overvægte selskaber, der scorer særligt højt på for eksempel ESG-kriterier.  Ikke alle bæredygtige selskaber er lige bæredygtige.

Dermed kan den aktive investor belønne de, der er med til at hjælpe os ud af krisen ved at udvikle grøn energi, ny medicin, sociale og samfundsmæssige løsninger og lignende. Vi har under krisen for eksempel set virksomheder omstille produktion til at lave respiratorer og værnemidler.

Det seneste årtis forudsigelige markeder har været en udfordring for aktive forvaltere, der ønsker at slå indekset – det er ikke let at finde oversete skatte i et marked uden overraskelser.

Men den trend ser nu ud til at være slut. For at generere et tilfredsstillende afkast skal forvaltere aktivt og alsidigt kunne tilpasse sig nye trends, før det er for sent. Kun de investorer, der formår at akklimatisere sig hurtigt, får succes. Resten må nøjes med et markedsafkast eller dårligere.

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs