Vis det fulde website

FinansWatch

Sydbank advarer om øget netbank-svindel: "Svindlerne går efter kunder over 70 år"

Banken har skrevet ud til kunder med et tilbud om at sætte en lavere beløbsgrænse på digitale overførsler.

Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Sommerferien har budt på mere forsøg på netbank-svindel end før. Sådan lyder meldingen fra Sydbank, der kan se et mønster i den digitale svindel.

"Det er særligt netbankkunder over 70 år, svindlerne går efter," udtaler bankdirektør Bjarne Larsen fra Sydbank i en pressemeddelelse.

Banken skrev allerede inden sommerferien ud til kunderne med et tilbud om, at man kunne sætte en lavere grænse for digitale overførsler for at sikre sig mod større tab.

Selvom mange kunder har taget imod tilbuddet, så kan det ikke forhindre alt svindel. Derfor kommer Bjarne Larsen med en opfordring:

"Når det kommer til at beskytte sig mod svindel i netbanken, er det vigtigt at huske på, at man aldrig nogensinde må udlevere sine NemID-oplysninger til nogen som helst. Ikke til Skat, ikke til Nets, ikke til banken. Vi vil aldrig bede om de oplysninger. Følger man det råd, så kan man ikke blive svindlet, så enkelt er det," udtaler Bjarne Larsen.

Hvis man har forældre over 70 år, så opfordrer bankdirektøren til, at man tager en snak med dem om, at de aldrig skal udlevere personlige informationer, passwords eller oplysninger fra NemID.

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs