Vis det fulde website

FinansWatch

Feds næstformand: Vi kan hæve renten før inflationssnit når 2,0 pct.

Charles Evans mener stadig, at der er detaljer, som mangler at blive diskuteret, før renten hæves.

"Vi har ikke en eksplicit formel for det. Er der et ur, hvornår starter vi med at beregne snittet, vil vi præcis gå til gennemsnittet, eller vil det blive en lille smule mere konceptuelt og alt det der? Jeg mener, de detaljer stadig mangler at blive diskuteret," sagde Charles Evans på en virtuel konference. | Foto: Edgard Garrido/Reuters/Ritzau Scanpix

Charles Evans, som er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserves (Fed), afdeling i Chicago, vurderer, at banken trods sin nye inflationsstrategi kan løfte renten, inden prisstigningstakten i USA rammer et snit på 2,0 pct. om året.

"Vi har på en måde sagt, at vi kigger på at få inflationen op til 2,0 pct., og efter det kunne vi hæve renterne og stadig have en lempelig position for pengepolitikken."

"Hvis du læser rentemeddelelsen, så ligger det i kortene. Og så kunne vi starte med at løfte renterne, før vi når et snit på 2,0 pct. Det er stadig... vi skal stadig diskutere det," sagde Charles Evans tirsdag i forbindelse med en virtuel konference, ifølge Bloomberg News.

I august fremlagde centralbankens formand, Jerome Powell, en ny strategi for inflationsmålsætningen hos Federal Reserve, da han slog fast, at prisstigningstakten i nogen tid godt på overstige målet på 2,0 pct. om året for at kompensere for en længere periode med inflation under målet. Konklusionen var på den baggrund, at banken i mindre grad vil benytte sig af inflationsforebyggende renteforhøjelser.

I sidste uge uddybede banken i forbindelse med sit todages rentemøde

"Komiteen søger at opnå maksimal beskæftigelse og inflation på 2,0 pct. over længere tid. Når inflationen vedvarende løber under dette langsigtede mål, vil komiteen sigte mod at opnå en inflation moderat over 2 pct. i nogen tid, så inflationen i snit er på 2 pct. over tid, og de langsigtede inflationsforventninger er godt forankret på 2 pct.," hed det i onsdagens melding fra Federal Reserve.

Formuleringen åbner dog op for yderligere fortolkning, nemlig i relation til, hvordan det omtalte gennemsnit skal beregnes.

"Vi har ikke en eksplicit formel for det. Er der et ur, hvornår starter vi med at beregne snittet, vil vi præcis gå til gennemsnittet, eller vil det blive en lille smule mere konceptuelt og alt det der? Jeg mener, de detaljer stadig mangler at blive diskuteret," sagde Charles Evans tirsdag.

Feds næstformand: Recession forværres uden mere finanstiel støtte

Amerikanske banker forbereder sig på lang periode med lav rentesats 

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs