Vis det fulde website

FinansWatch

Klumme: Stigende ulighed udfordrer vækst og velfærd

Det er særdeles uhensigtsmæssigt, at S'et i ESG har en tendens til at træde lidt i baggrunden, skriver Jan Eggertsen, chef for Nordeuropa & Mellemøsten hos finanshuset T. Rowe Price, i ny klumme på FinansWatch.

Jan Eggertsen, chef for Nordeuropa & Mellemøsten, T. Rowe Price | Foto: T. Rowe Price/PR

Ulighed i indkomst er en af vor tids største socioøkonomiske udfordringer – med potentielt vidtrækkende og ødelæggende konsekvenser for økonomisk vækst, velstand og velfærd verden over.

Derfor bør det også være et element, som investorer i Danmark og resten af verden lægger vægt på i ESG-analyser og i dialoger med porteføljeselskaber og lande, som udsteder gæld. Det sociale – eller S’et i ESG – har en tendens til at træde lidt i baggrunden, når offentlighedens lys bliver kastet på ESG.

Det er særdeles uhensigtsmæssigt, for det er en vigtig problematik at forholde sig til, i takt med at indkomstuligheden fortsætter med at vokse.

Ulighed hæmmer væksten

Selv om graden af ulighed varierer lande imellem, er gini-koefficienten, der måler fordeling af indkomst og ulighed, over en bred kam steget de seneste år. Selv Danmark, der er et af de mest lige lande i verden målt på indkomst, oplever fortsat større forskelle i fordelingen af indkomst.

I et globalt perspektiv er der adskillige faktorer, der driver den voksende ulighed i indkomst. Mange industrier oplever omfattende konsolidering, hvilket er med til at koncentrere den økonomiske magt omkring et mindre antal virksomheder. Samtidig er en lang række jobs outsourcet, automatiseret eller omlagt til deltidsstillinger, som giver færre penge at leve for.

En anden nøglefaktor er, at skatter og afgifter ikke i samme omfang som tidligere bliver brugt til at omfordele velstand. Det skyldes, at der i mange lande tegner sig et billede af ringere adgang til offentlige ydelser, mens skattesatsen er faldet for de én procent rigeste i mange lande.

Den Internationale Valutafond, IMF, vurderer, at når de mest velstående bliver ét procentpoint rigere, falder et lands BNP-vækst over de næste fem år med 0,08 procentpoint. Hvis middelklassen og dem med laveste indkomster i stedet bliver ét procentpoint rigere, vil hele landets BNP-vækst imidlertid stige med 0,38 procentpoint i samme periode.

Kort sagt skader det BNP-væksten, når uligheden stiger.

Pengepolitik øger ulighed

Der er mange fordele for samfund i hele verdenen ved at mindske den økonomiske ulighed. Det er ofte vejen til mere politisk stabilitet, økonomisk vækst og velfærd for flere.

Trenden går imidlertid den modsatte vej, og det bør politikere såvel som investorer tage bestik af. Ofte ser vi, at stigende ulighed øger presset fra de politiske yderfløje om føre en politik, der øger ligheden og den sociale mobilitet. Det udfolder sig som en bølge af politisk populisme, som kan øge protektionisme samt regulering og beskatningen af multinationale selskaber.

En af årsagerne til den stigende ulighed er den lempelige pengepolitik. Som et resultat af centralbankernes lave renter og opkøbsprogrammer, er aktivpriser steget. Det øger uligheden, da de, som sidder med aktiverne, der skyder i vejet, også er de mest velstående. Så selvom pengepolitikken har hjulpet væksten på vej tilbage på sporet, har den samtidig gavnet dem, der fx ejer aktier, ejendomme og andre alternative aktiver. Så en skyggeside af centralbankernes lempelige pengepolitik er øget ulighed - i hvert fald hvis politikerne ikke samtidig gør deres for at sikre omfordeling.

Økonomisk ulighed giver en række følgevirkninger, der ikke kommer fællesskabet til gode.

Muligheder i lighed

Investorer skal forholde sig til ulighed, fordi det betyder noget for de generelle vækstudsigter, men det betyder også noget for de virksomheder og lande, vi investerer i. Der bliver åbnet og lukket for nye markeder og vækstmuligheder, i takt med at millioner af mennesker går op eller ned i levestandard.

Når alt kommer til alt, vil den stigende ulighed føre til et pres på stater verden over om at skabe mere lighed. Den trends skal vi investorer også forholde os til.

Fremtidens vækstmuligheder skal måske i mindre grad findes i luksusgoder og i højere grad blandt virksomheder, som fx skaber billige boliger i dyre storbyer. Eller selskaber som tilbyder uddannelse af høj kvalitet til overkommelige priser, der løfter lavindkomstgrupper op på indkomstskalaen.

I udviklingslande vil flere og flere kræve adgang til bank og andre finansielle services. Det åbner nye muligheder for virksomheder, der bruger teknologi til at hjælpe lavindkomstgrupper med at styre deres privatøkonomi.

Vækstmulighederne flytter sig fra de mest velstående til massemarkederne i midten af skalaen.

Hvilke selskaber og sektorer, der påvirkes hhv. negativt og positivt af den stigende indkomstulighed, er helt centrale betragtninger, når vi i T. Rowe Price foretager investeringsbeslutninger. Ved at investere i selskaber, der bidrager til at mindske indkomstuligheden, arbejder pengene for en bedre og mere velstående verden.

Dette bliver sandsynligvis et større tema blandt investorer og politikere i de kommende år, når konsekvenserne af indkomstuligheden bliver tydeligere.

Klumme: Det, der er billigt, kan blive dyrt, når stormen raser 

Klumme: Corona – fem stadier gennem krisen 

 

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs