Vis det fulde website

FinansWatch

Realkredit Danmark melder om lavere bundlinje i tredje kvartal

Trods stigende udlån er Realkredit Danmarks regnskab for tredje kvartal mærket af tilbagegang.

Realkredit Danmark kom ud af tredje kvartal med en svagere bundlinje end sidste år. | Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix

Realkredit Danmark kom ud af tredje kvartal med et lavere resultat end sidste år, da selskabet både har set faldende toplinje og øgede omkostninger.

Realkreditselskabet opgjorde sit nettoresultat til 910 mio. kr., hvilket kan sammenlignes med 1198 mio. kr. i tredje kvartal af 2019.

De samlede indtægter faldt til 1470 mio. kr. fra 1736 mio. kr., og udgifterne blev opgjort til 222 mio. kr. mod 193 mio. kr. sidste år.

Ifølge Realkredit Danmark falder indtægterne generelt, fordi "et stigende antal kunder vælger afdragsfri lån fra og går ind i lån med længere refinansieringsinterval. Kunderne betaler også i stigende grad af på deres lån," står der i regnskabet.

Nedskrivningerne på udlån lyder i regnskabet på 82 mio. kr. mod 7 mio. kr. i samme periode af 2019. Det kan ifølge Realkredit Danmark primært henføres til en ny og skrappere model for, hvordan man vurderer nedskrivninger og hensættelser.

Realkredit Danmark offentliggør kun sit udlån til dagsværdi, og det er ved udgangen af tredje kvartal opgjort til 807 mia. kr.

Ifølge en pressemeddelelse, der dog ikke sætter tal på udlånet, er det vokset.

"Boligmarkedet har klaret sig godt under coronakrisen, og Realkredit Danmarks udlån steg i tredje kvartal," siger selskabets adm. direktør, Carsten Nøddebo, i pressemeddelelsen.

Han oplyser til FinansWatch, at udlånet nominelt er steget med 5 mia. kr. i kvartalet.

På grund af coronakrisen og usikkerheden om fremtiden forventer Realkredit Danmark, at resultatet for 2020 "bliver noget lavere end resultatet for 2019," står der i pressemeddelelsen.

Markant fremgang på bundlinjen i Nykredit 

Tilmeld FinansWatch gratis nyhedsbrev

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs