Vis det fulde website

FinansWatch

Klumme: EU-finansiering burde gå til de grønne virksomheder

Det "sortnede for øjnene" hos et flertal i Europa-Parlamentet, som i sidste uge valgte at sænke de grønne ambitioner i InvestEU. Det skriver Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, i ny klumme. 

Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre | Foto: Venstre PR

I politik taler vi meget om, hvem der skal løfte den grønne omstilling.

Det skal vi selvfølgelig i fælles front både det offentlige og det private – på både nationalt og internationalt plan. Men pilen peger hovedsageligt på vores virksomheder, når vi taler om en grøn omstilling af økonomien. Og endda også om en grøn genstart af økonomien, ovenpå pandemiens nedlukning af store dele af vores erhvervsliv og produktion i EU.

Det er godt, dels fordi den grønne omstilling skal være markedsbaseret – dels ud fra princippet om, at når vi bruger skatteborgernes penge til at hjælpe virksomhederne, så bør pengene gå til at sikre den nødvendige grønne udvikling. På denne måde investerer vi både i vækst og i klimaet på én gang, og uden at kaste gode penge efter forældede industrier.   

Derfor var det meget mærkeligt at opdage, at et lille flertal i Europa-Parlamentet i sidste uge netop ikke ønskede at målrette programmet InvestEU til grønne virksomheder.   

InvestEU er en udspringer af den såkaldte Juncker-plan, som blev søsat i 2015 under den tidligere Kommission, og som mobiliserer private og offentlige investeringer til særligt små- og mellemstore virksomheder med en EU-garanti i ryggen. Programmet sikrer den risikovillige finansiering til virksomheder, som kan mangle på det europæiske marked. Det forstærker jobskabelse, innovation og løfter private investeringer.  

Initiativet var en reaktion på den finans- og gældskrise vi stod overfor i sidste årti. Der var brug for at sætte skub i mobiliseringen af private investeringer, både inden for store infrastrukturprojekter, men i særdeleshed også til innovative SMV’er. Tiltaget var faktisk så succesfuldt, at man undervejs både forlængede det og øgede budgettet. Det er også et program, som danske virksomheder har fået finansiering fra, og som altså har sikret arbejdspladser, udvikling og grøn omstilling i hele landet.  

Desværre sortnede det for øjnene hos et flertal i Europa-Parlamentet, som valgte at sænke de grønne ambitioner i InvestEU, der ellers blev aftalt under sidste mandatperiode. Fra at 40 procent af EU-finansieringen skal gå til grønne projekter, stemte flertallet for kun 30 procent i stedet. Det var nationale interesser på tværs af de politiske grupper og selvfølgelig den store konservative gruppe, der spændte ben for et stærkere grønt fokus i InvestEU.   

Og dét klinger simpelthen så hult, når vi igen og igen bliver enige om, at de grønne virksomheder skal spille en nøglerolle i fremtiden. Både for at løse klimakrisen og for at sikre bæredygtig økonomisk vækst i EU.   

Vi burde netop sikre, at når vi fra EU’s side understøtter finansiering af private virksomheder, så giver vi en særlig adgang til de virksomheder, som leverer på den grønne omstilling. Det er ofte de virksomheder, der står med en lys grøn idé, der også har særligt brug for risikovillig kapital. Det er præcis disse virksomheder, InvestEU kan og skal hjælpe. Og det er præcis dem, som Europa-Parlamentet svigter, når vi ikke målretter en højere andel af InvestEU til grøn omstilling.   

Tilbage står vi med en målsætning om, at minimum 30 procent af EU’s budgetposter skal målrettes klimatiltag. På nogle områder kan vi ikke nå 30 procent, hvilket betyder, at andre skal have en højere målsætning for at kompensere for dette. Her var det mest oplagte, at InvestEU spillede en væsentlig rolle. Nu er jeg spændt på, om det lille flertal i Europa-Parlamentet er klar på at prioritere klimaet højere på andre poster.  

Modtag nyhedsbreve fra FinansWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs