Vis det fulde website

FinansWatch

Medier: Covid-restriktioner forlænges til og med 7. februar

Flere medier oplyser, at de nuværende restriktioner og nedlukninger bliver forlænget ind i februar.

Statsminister Mette Frederiksen (S) | Foto: LISELOTTE SABROE

Regeringen vil forlænge de nuværende restriktioner for at inddæmme covid-19 med tre uger til og med 7. februar. Det erfarer B.T. og Ekstra Bladet.

Restriktionerne, der blandt andet omfatter lukkede skoler, butikker og hjemsendte ansatte, står til at udløbe 17. januar. Statsminister Mette Frederiksen (S) har dog flere gange sagt, at de sandsynligvis vil blive forlænget.

"Jeg vurderer, at en forlængelse af restriktionerne er klart nødvendig. Ikke mindst for at sikre, at den britiske mutation ikke spreder sig."

"Der vil være møder i dag med alle Folketingets partier – inklusive partiledere – om de restriktioner, der desværre er nødvendige for at komme igennem pandemien," sagde Mette Frederiksen tidligere onsdag i Folketingssalen.

Det er angiveligt på dette møde med partierne, at forlængelsen af restriktionerne er blevet annonceret.

Allerede omkring jul blev restriktionerne skærpet betydeligt, da smittetallene i Danmark begyndte at stige markant fra starten af december. Fra lidt over 1000 smittede om dagen i november til over 4000 en uge før jul.

Udviklingen er endnu mere ildevarslende, da en britisk mutation af covid-19, der er mere smitsom, forventes at sætte smittetallene yderligere under pres.

I december satte den stigende smitte og et stærkt stigende antal indlagte sundhedsvæsnet under pres. Onsdag er 859 indlagt. Det er et fald sammenlignet med for en uge siden, men fortsat langt over niveauet i efteråret.

"Vi har tydeligvis stoppet stigningen i antallet af nye smittede og begynder også at se et fald i antallet af indlæggelser."

"Det er en gevinst af, at vi har måttet leve under skærpede restriktioner den seneste måned," siger professor og overlæge Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital, om dagens smittetal.

"Men vi skal endnu længere ned i smittetal for at holde den nye britiske variant for døren, hvis det holder stik, at den er op til 50-70 procent mere smitsom," siger han.

Store danske finansvirksomheder vil flyve mindre efter coronakrisen

Corona-år gav forsikringsselskaber tocifrede vækstrater i lønsikringsprodukter 

Tilmeld FinansWatch gratis nyhedsbrev

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra FinansWatch

Job

Se flere jobs